Jørgen Esmann, Laserkirurgisk Klinik

Profil

Hudlæge Jørgen Esmann er specialiseret i avanceret dermatologisk laserbehandling og dermato-kirurgi til behandling af hudsygdomme og aldersbetingede forandringer i huden.

Vi ønsker at kunne tilbyde den bedst mulige behandling af dine gener, og fokuserer på rådgivning, behandling og forebyggelse og tilbyder kun en operation eller behandling, hvis vi føler, at resultatet også kan leve op til dine ønsker og forventninger. Det er ikke operation eller behandling for enhver pris.

Vi kan tilbyde de bedste og mest avancerede lasere, hvor der er en god videnskabelig dokumentation for behandlingerne, med fokus på den bedst mulige effekt med mindst mulig risiko.

Jørgen Esmann deltager i forskning og udvikling af nye lasere og behandlingsmetoder i samarbejde med specialister i ind- og udland, og fungerer som underviser og foredragsholder for læger i dermatologisk og kosmetisk laserbehandling.

 

Jørgen Esmann er godkendt af Sygeforsikringen Danmark der giver tilskud til en række ambulante ikke-kosmetiske operationer, og vi behandler patienter med helbredsforsikringer igennem en række forsikringsselskaber.

Vi tager imod patienter der henvises efter det udvidede frie sygehusvalg til behandling af kondylomer med CO2-laser, laserbehandling af hæmangiomer, laserbehandling af rosacea og karsprængninger, laserbehandling af strålemarkeringstatoveringer og operation og laserbehandling af kongenitte nævi.

På klinikken råder vi over topmoderne laserudstyr og alle patienter kommer til konsultation og behandling hos Jørgen Esmann.

Pr. 1. december 2007 er der kommet nye regler for, hvem der må udføre visse former for kosmetisk behandling. De nye regler skal sikre, at diagnose og behandling gives og udføres på det bedste sundhedsfaglige grundlag. Læs reglerne nedenfor.

Bekendtgørelse nr. 1245 af 24. oktober 2007 om kosmetisk behandling
Vejledning nr. 64 af 24. oktober 2007 om kosmetisk behandling

Liste over registrerede behandlere iflg. Sundhedsstyrelsen






Tingskiftevej 3, 2900 Hellerup  
Copyright © 2010, Jørgen Esmann All rights reserved